Kort fortalt – de vigtigste pointer
- West Nile-virus spredes af Culex-myg – de helt almindelige husmyg, der stikker fra skumring og ind i natten, ikke den dagaktive tigermyg, der står bag denguefeber.
- Omkring 80 % af de smittede får aldrig nogen symptomer overhovedet. Cirka 1 ud af 5 får en influenzalignende sygdom, og under 1 % udvikler alvorlig neurologisk sygdom.
- Risikoen for alvorlig sygdom stiger markant med alderen, især over 60 år, og hos personer med nedsat immunforsvar.
- Lokalt erhvervede tilfælde indberettes de fleste somre i Italien, Grækenland, Rumænien, Ungarn, Spanien, Frankrig, Østrig, Bulgarien, Serbien og nabolandene, og sæsonen løber cirka fra juni til november.
- Der findes ingen vaccine til mennesker og ingen specifik antiviral behandling, så hele forebyggelsen handler om at undgå stik i aftentimerne.
West Nile-virus er i al stilhed blevet en fast del af den europæiske sommer. Den er ikke ny, den er ikke eksotisk, og for langt de fleste, der bliver smittet, sker der slet ingenting. Men den er værd at forstå – fordi myggen, der bærer den, lever i helt almindelige haver, byer og floddale over hele kontinentet, og fordi den enkle vane, der forebygger den, er netop den, de fleste springer over.
Hvad er West Nile-virus?
West Nile-virus er et flavivirus, i familie med denguevirus og virusset bag flåtbåren hjernebetændelse. Dets naturlige kredsløb går mellem fugle og myg: Myg af slægten Culex suger blod fra smittede fugle og giver derefter virusset videre, når de stikker igen. Mennesker og heste er det, virologer kalder blindgydeværter – vi kan blive smittet, men vi har ikke nok virus i blodet til at give det tilbage til en myg. Det betyder, at du ikke kan blive smittet med West Nile-virus af et andet menneske ved almindelig kontakt.
De sjældne undtagelser er medicinske: Virusset kan overføres ved blodtransfusion, organtransplantation og fra mor til barn under graviditet eller amning. Derfor screener eller udskyder blodbanker i berørte regioner donorer i smittesæsonen.
Hvilken myg spreder den, og hvornår stikker den?
Den vigtigste europæiske smittebærer er Culex pipiens, den almindelige husmyg. Den yngler i stillestående vand med meget organisk materiale – tilstoppede tagrender, regnvandstønder, afløb, forsømte damme, gamle spande – og den suger især blod mellem skumring og daggry. Det tidspunkt er det allervigtigste at vide, fordi det er helt anderledes end mønsteret hos tigermyggen, der nu har etableret sig i Sydeuropa, og som stikker i dagslys.
West Nile-virus og denguefeber i Europa: to forskellige rutiner
| West Nile-virus | Denguefeber (og chikungunya) | |
|---|---|---|
| Myg | Culex pipiens – husmyg | Aedes albopictus – tigermyg |
| Stiktidspunkt | Skumring, nat, tidlig morgen | Dagslys, top om morgenen og sidst på eftermiddagen |
| Ynglesteder | Stillestående, beskidt vand; afløb, tagrender, damme | Små lommer af rent vand; underskåle, spande, tagrender |
| Reservoir | Vilde fugle | Mennesker |
| Vaccine | Ingen til mennesker | Begrænset målgruppe, ikke rutine for rejsende |
| Praktisk prioritet | Beskyttelse om aftenen og natten | Beskyttelse om dagen |
Hvor i Europa cirkulerer West Nile-virus?
Smitten er koncentreret i varme egne med vådområder, flodsletter og kunstvandet landbrug – de levesteder, som fugle og Culex-myg deler. I de senere år er der indberettet lokalt erhvervede tilfælde hos mennesker fra Italien (især Po-dalen), Grækenland, Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Serbien, Spanien, Frankrig, Østrig og Kroatien, med enkelte fund længere mod nord og vest, efterhånden som somrene bliver varmere. Billedet ændrer sig hvert år, og derfor offentliggør ECDC ugentlige opdateringer gennem hele smittesæsonen i stedet for et fast kort.
For de lokale betyder det en velkendt sommerrisiko, der varierer fra område til område. For rejsende betyder det, at en køretur gennem Norditalien eller et ophold i Grækenland sidst på sommeren er en mere relevant eksponering, end destinationen lyder til.
Hvornår er sæsonen?
Den europæiske smittesæson løber normalt fra juni til november, og de fleste tilfælde hos mennesker indberettes i august og september. Den slutter, når temperaturen falder, og myggene holder op med at være aktive. En varm, våd sommer efterfulgt af et lunt efterår har en tendens til at forlænge sæsonen i begge ender – en af grundene til, at risikoperioden langsomt er blevet længere i dele af Central- og Sydeuropa. Hvis du vil have det større billede af sæsonen i regionen, beskriver vores guide til myggesæsonen i Centraleuropa, hvornår aktiviteten typisk topper.
Hvad er symptomerne?
De fleste infektioner giver ingen symptomer. Sundhedsmyndighederne vurderer, at omkring 80 % af de smittede slet ingen symptomer har og aldrig finder ud af, at de har været udsat for smitte.
- Ingen symptomer (omkring 80 %) – infektionen går ubemærket hen.
- West Nile-feber (omkring 20 %) – feber, hovedpine, træthed, muskelsmerter, nogle gange udslæt på kroppen, hævede lymfeknuder eller kvalme. Den går som regel over på nogle dage, men trætheden kan hænge ved i uger.
- Neuroinvasiv sygdom (under 1 %) – meningitis, hjernebetændelse eller akut slap lammelse med høj feber, stiv nakke, forvirring, rysten, kramper eller muskelsvaghed. Det er en akut medicinsk tilstand, og ifølge CDC overlever omkring 1 ud af 10 af dem, der udvikler den, ikke.
Inkubationstiden er typisk 2 til 14 dage efter stikket. Der findes ingen specifik antiviral behandling – behandlingen er understøttende, og alvorlige tilfælde behandles på hospitalet.
Hvem er mest udsat?
Alvorlig sygdom rammer især ældre voksne, særligt personer over 60 år, og personer med svækket immunforsvar, kræft, diabetes, nyresygdom eller en tidligere organtransplantation. For en rask voksen under 50 år er det realistiske værst tænkelige scenarie som regel en ubehagelig uge. Det er ikke en grund til at ignorere det – det er en grund til, at husstande med et ældre familiemedlem eller et familiemedlem med nedsat immunforsvar tager beskyttelse mod myggestik om aftenen alvorligt i sæsonen.
Sådan mindsker du risikoen
- Gør skumringen til dit vigtigste tidsrum. Påfør myggemiddel på udsat hud før aftengåture, middage i haven, aftener ved floden eller søen og natfiskeri, og påfør igen som angivet på etiketten.
- Dæk dig til efter solnedgang. Lange ærmer, lange bukser og lukkede sko fjerner det meste af angrebsfladen præcis på det tidspunkt, hvor Culex suger blod.
- Sørg for net i soveværelset. Hele myggenet for vinduerne eller et sengenet betyder mere om natten end nogen dims. Myg, der kommer indenfor i skumringen, stikker hele natten.
- Tøm stillestående vand hver uge. Regnvandstønder, spande, tilstoppede tagrender, underskåle, ubrugte soppebassiner og tilstoppede afløb er der, hvor den næste generation udvikler sig.
- Hold vandet i havedammen i bevægelse, eller sæt fisk ud. Fisk og vand i bevægelse holder myggelarverne nede; forsømt, stillestående og næringsrigt vand fremmer dem.
- Se døde fugle som et signal, ikke en trussel. Usædvanligt mange døde fugle, især kragefugle, kan være tegn på lokal virusaktivitet. Rør dem ikke; meld dem, hvis dit land har en overvågningsordning.
Sådan hjælper incognito®
Fordi der hverken findes en vaccine til mennesker eller en specifik behandling, er det at undgå stik hele forebyggelsesplanen – og for West Nile-virus betyder det et myggemiddel, du rent faktisk har lyst til at smøre dig ind i, før du er udenfor om aftenen, aften efter aften, hele sommeren.
Vores myggemidler er bygget op omkring PMD (Citrepel®), et plantebaseret aktivstof udvundet af citronella fra Java (Cymbopogon winterianus). PMD tilhører samme klasse af aktivstoffer til påføring på huden, som EPA og CDC nævner sammen med DEET til beskyttelse mod myg; vores er klinisk dokumenteret, uden DEET, vegansk og biologisk nedbrydeligt, hvilket betyder noget, hvis du påfører det hver aften ved en flod eller en sø. Den insektafvisende spray uden DEET er det oplagte valg til haven og aftenen, og Elite-rejsesættet dækker en længere rejse gennem Sydeuropa. Uanset hvad du bruger, så følg brugsanvisningen og vejledningen om genpåføring på etiketten af det produkt, du har.
Hvis du bliver syg
Søg straks læge, hvis du får høj feber med kraftig hovedpine, stiv nakke, forvirring, usædvanlig døsighed, rysten eller muskelsvaghed under eller kort efter myggesæsonen – og fortæl, hvor du har været. En mild sommerfeber efter et par myggestik er meget usandsynligt West Nile-virus, men neurologiske symptomer kræver altid hurtig vurdering, især hos ældre.
Ofte stillede spørgsmål
Er West Nile-virus farlig?
For de fleste, nej. Omkring 80 % af infektionerne giver ingen symptomer, og omkring 20 % giver en influenzalignende sygdom, der går over af sig selv. Under 1 % udvikler alvorlig neurologisk sygdom, og den risiko er koncentreret hos personer over 60 år og personer med nedsat immunforsvar.
Hvilke lande i Europa har West Nile-virus?
Lokalt erhvervede tilfælde indberettes de fleste somre fra blandt andet Italien, Grækenland, Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Serbien, Spanien, Frankrig, Østrig og Kroatien. De berørte regioner skifter fra år til år, så tjek ECDC's ugentlige opdateringer i sæsonen.
Findes der en vaccine mod West Nile-virus?
Der findes en vaccine til heste, men ingen godkendt til mennesker. Der findes heller ingen specifik antiviral behandling, og derfor er det at undgå myggestik den eneste reelle beskyttelse.
Hvornår på døgnet stikker de myg, der spreder West Nile-virus?
Især fra skumring, natten igennem og ind i den tidlige morgen. Det er anderledes end den dagaktive tigermyg, der spreder denguefeber, så beskyttelse om aftenen er det vigtigste ved West Nile-virus.
Kan West Nile-virus smitte fra person til person?
Ikke ved almindelig kontakt. Den spredes via myggestik. Sjældne undtagelser er blodtransfusion, organtransplantation og smitte fra mor til barn under graviditet eller amning.
Hvor længe efter et stik viser symptomerne sig?
Typisk mellem 2 og 14 dage. Alle, der i det tidsrum får høj feber samt kraftig hovedpine, stiv nakke eller forvirring, bør straks søge læge.
Kilder
- ECDC — Infektion med West Nile-virus
- ECDC — Fakta om infektion med West Nile-virus
- WHO — Faktaark om West Nile-virus
- CDC — Om West Nile-virus
- ECDC — Beskyttelse mod myg
- CDC — Sådan forebygger du myggestik
- US EPA — Aktivstoffer i myggemidler til huden
Denne artikel er generel information, ikke medicinsk rådgivning. Hvis du får feber, kraftig hovedpine, stiv nakke, forvirring eller muskelsvaghed under eller efter myggesæsonen, så søg straks læge. Læs og følg altid etiketten på ethvert myggemiddel, du bruger.
Skrevet af incognito®-teamet.