FIONA BRICE er en britisk komponist, arrangør og multiinstrumentalist (violin, klaver, vokal), hvis musik spænder over både moderne klassisk og indie/alternativ. Hun skriver, indspiller og turnerer med en bred vifte af kunstnere, blandt andre John Grant, Elbow, Kelly Jones / Stereophonics, Johnny Marr, Placebo, Anna Calvi, Liam Gallagher og Sophie Ellis-Bextor.
Hendes orkestersamarbejder med BBC Philharmonic, BBC Concert Orchestra, Royal Northern Sinfonia, London Mozart Players, the Philharmonia, RTÉ Concert Orchestra, Iceland Symphony Orchestra og Heritage Orchestra er blevet sendt på BBC Radio 2, 3, 4, BBC 6 Music, MTV Unplugged og ved BBC Proms. Hun er fast arrangør og dirigent for BBC Radio 2 Piano Rooms med BBC CO og har skrevet stryger- og messingarrangementer til over 60 albums.
Hendes yndlingsprodukter fra incognito® er insektmidlet, shampoo og bodywash til hår og krop samt aftersun/fugtighedscremen.
I juni fylder min første soloplade, »Postcards From«, ti år. Albummet udkom den 3. juni 2016 på Bella Union Records og blev for det meste skrevet på farten, mens jeg turnerede verden rundt med det britiske rockband Placebo. Det var en utrolig tid i mit liv, hvor mine to passioner – musik og rejser – for altid blev flettet sammen.
Rejser er en konstant kilde til inspiration. De lærer mig om andre, og de lærer mig om mig selv. Mine bedste idéer samler jeg, mens jeg er i bevægelse. Brudstykker af melodier kommer til mig på hotelværelser, i fly, tog og turnébusser. Jeg skriver det hele ned og bearbejder det, når jeg kommer hjem. Jeg indspillede Postcards From i etaper sammen med venner i London, når jeg havde fri. Musikken er instrumental, for violin, cello og klaver, og hvert nummer er opkaldt efter en by eller et sted i verden. Numrene skildrer min sindstilstand på netop det sted snarere end selve byen.

Ethvert kunstværk er et øjebliksbillede af kunstnerens mentale tilstand, og når jeg ser tilbage, kan jeg se, at denne plade blev til i en tilstand af håb, muligheder og fred. Det kan man mærke i den meditative lykke i Berlin eller Koh Yao Noi; man kan høre sollyset i de kaskaderende klaverer i Verona. Mørket er til stede i Dallas og St Petersburg, mens Glastonbury er hypnotisk og kalejdoskopisk. Jeg spillede nogle af numrene live for nylig, og bagefter sagde en fra publikum til mig, at min musik »gjorde deres hjerne rolig«. Det er vigtigt. Det er noget helt afgørende, som musik kan.
Ti år senere har mit personlige landskab ændret sig markant. I dag er jeg mere komponist og orkestrator end udøvende musiker, hvilket betyder, at jeg arbejder meget mere og rejser meget mindre. Jeg kan mærke, at min verden bliver en smule mindre. Brexit har begrænset musikeres mulighed for at turnere, og jeg har givet slip på min oprindelige drøm om at spille albummet på hvert eneste af de steder, det handler om. Men den største forandring, siden pladen først så dagens lys, er de ødelæggende konflikter, der breder sig over hele verden, og som vi ser udfolde sig hver dag. Musik er stærk; den forbinder hjerter og sind på tværs af grænser, uanset tro eller styreform. Placebo besøgte både Ukraine og Rusland flere gange, vi tilbragte uger i Sibirien, og vi spillede også i Tel Aviv og Beirut, hvor vi mødte publikum som ét globalt fællesskab og forbandt os med dem i et flygtigt øjeblik af fælles glæde. Krigen gør disse minder fjerne og uvirkelige, præget af dyb bekymring for dem, der nu er under beskydning. Jeg tvivler på, at jeg vil se de ansigter igen i min levetid.
Det positive ved at lave en plade er, at den (forhåbentlig) eksisterer for evigt, og selvom streaming er økonomisk problematisk for musikere, er dens evne til at nå mennesker over hele kloden en styrke. Musik kan stadig rejse, selv når musikere og publikum ikke kan. Jeg håber inderligt, at min musik giver en lille smule fred og ro til nogen, et sted derude.
Links:
Spotify: open.spotify.com/album/0QPIMyM7f8axOhpaod8hE4
Apple Music: music.apple.com/gb/album/postcards-from
Instagram: @fionabrice
Facebook: facebook.com/fionabricemusic
Bella Union Vinyl Shop (cd'er og LP'er)
Portræt: Abbey Braden Raymond.